Udviklingsprojekt - Skovly

 Udviklingsprojekt / Praksisafprøvning 1. opgave

Denne opgave er en del af forberedelsen af interventionen / udviklingsarbejdet. Målet med opgaven er, I som studerende kan:

1.      1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis,

Besvarelse:

Hvordan kan vi som pædagoger finde alternative arbejdsopgaver, med indtjening, til den spredte borgergruppe, så alles behov og udfordringer, kan rummes og tilgodeses? Herunder tænker vi en opgave som kan sænke stressniveauet?

Den overordnede metode vi vil benytte er: Bernsteins 3 læringsrum hvor pædagogen går foran, ved siden af og bagved. Dette er fordi formålet med blomsterne er at de en dag selv skal kunne tage ansvar for blomsterne, herunder at plante skud fra og den generelle pasning.

2.       2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

Besvarelse:

Undersøgelses spørgsmål og begrundelse for disse:
- Hvordan ser borgernes hverdag ud?
- Hvilke arbejdsopgaver rummer Skovly som arbejdsplads?
- Er alle inkluderet i arbejdsopgaverne på stedet?
- Med hvilke arbejdsopgaver, der opfylder kravet om indtjening, kan alle borgere inkluderes?
På skovly arbejdes der ud fra Serviceloven §103: 

§103 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

1. Stk. 2. 

   Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

Værkstedet er derfor underlagt et indtjenings krav som gør at produktionen er vigtigt, og opgaverne som borgerne udføre kan give en indtjening.

Vores didaktiske overvejelser bag denne aktion ved Skovly, har været at få alle borgere til at indgå i den daglige arbejds gang trods forskellige udfordringer. Skovly har en bred målgruppe af borgere, som gør at udfordringerne er forskellige og derfor må arbejdsopgaverne også være derefter. Men som tidligere nævnt så er indtjeningskravet et krav som må overholdes, så det skal derfor være produkter som kan give en økonomisk fortjeneste.

Vores opgave har til formål at skulle forandre eller udvikle noget på Skovly, ved første besøg bemærkede vi at ikke alle tog del i opgaverne og der blev talt en del om stress og stress forebyggelse. Vores udviklingsprojekt omhandler derfor planter, hvorfor netop planter vil vi senere i denne opgave uddybe. Vores plantehold består af den ny moderne Pilea plante som blandt mange unge er en meget populær plante. Dette skyldes bla. at planten er nem at passe, og den danner selv rodskud under jorden som formere sig, og derved kan give flere planter. Den er derfor billig og forholdvis nem at kunne ''avle'' på. Så 1 plante kan give flere planter at sælge. Meningen med planteholdet er at de borgere som har udfordringer i forhold til pileflet eller trækløveri kan lave noget andet og give dem et ansvars område. Planterne skal sælges på deres forårsmarked, så det er derfor vigtigt at de bliver passet som de skal.

Vi har planlagt at vi sammen med borgerne skal bygge et plantestativ som, de vil kunne flytte fra rum til rum. (Planterne drejer sig altid mod solen og det er derfor vigtigt at de kan flyttes, da de ellers vil blive skæve). Borgerne skal tage del i den del af processen som vi vurdere de kan, da vi ønsker at give dem en medindflydelse og med ansvar, som de kun opnår ved selv at have produkterne i hænderne. Samtidig skal opgaven ikke være for svær, da den skal kunne virke motiverende.

Vi vil derefter komme retur efter en uges tid, her vil vi sammen med borgerne plante planterne på det selv byggede stativ (som er bygget af genbrugsmaterialer, som skal give mulighed for læring omkring miljø). Derefter vil vi sammen med borgerne opsøge den relevante viden omkring blomsten, altså hvordan blomsten skal passes. Her vil vi også give borgerne mulighed for at forudsige hvad de tror der vil ske med planten hvis de passer den godt, og hvis de ikke passer den. Vi vil give dem nogle redskaber til at kunne observer hvornår planten mangler vand, samt give dem anledning til at eksperimenter med hvor meget og hvor lidt vand den skal have. De kan også eksperimentere med placeringen af planten hvis dette lyster. 

Efter nogen tid vil vi komme retur og tjekke hvordan det går med vores udviklingsprojekt. Vi vil se om borgerne har taget ansvar for planterne, samt lytte til de observationer de har gjort sig i løbet af den tid de har haft planterne. (Er de vokset og har de lavet nye skud?) 

- Hvorfor er dette relevant og hvilken viden er relevant at have? 

Ifølge teksten ’’naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse’’ af nordisk ministerråd:

Så er mennesket skabt til at indgå i naturen, det er naturen vi stammer fra. Derfor er vi biologisk set forbundet med naturen, og mennesket har ikke siden stenalderen forandret sig. Vores biologiske arv har været konstant siden stenalderen. Mennesket har ændret sig pga. teknologien, og grundet vores fabelagtige evne til læring og tilpasning, har vi overlevet den dramatiske revolution. Naturen bruges i dag som en søgning efter det gode liv, hvilket også er med til at øge livskvaliteten. Naturen synes at appellere til noget grundlæggende i os. Ifølge psykologens konklusioner giver den os livsglæde og hjælper os til at genskabe vores mentale balance, når den moderne livsform slider for hårdt på os (Nordisk Ministerråd, 2009, s. 14).

Miljøverndepartementet i samarbeid med Nordisk Ministerråd, TemaNord 2009:545. Aktiv Trykk as 06/2009 - oplag 1000. ISBN 978-82-457-0431-0

Ifølge skaberne bag terapihaven *Nacadia, har kroppen i stressramte situationer brug for hvile, her i blandt vågen hvile. Flere forskere anser natur og- have miljøer for at være ekstra gode for at hvile mentalt. Man anser grønne omgivelser for værende vigtige på arbejdspladsen og i skolen, dette menes fordi det fremmer sundhed og psykisk velvære. Her er tilgængeligheden, også i form af udsigter, vigtig. Har man udsigt til et behageligt miljø mindskes irritation hvorimod koncentration og trivsel øges.

*Nacadia er et koncept som omhandler en terapi have for stressramte i Danmark. 

file:///C:/Users/TEMP//AppData/Local/Packages/Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe/TempState/Downloads/Nacadia-konceptmodel%20(3).pdf

3.       3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Besvarelse: For at skabe en forudsætning for refleksion og evaluering har vi valgt at vi vil iagttage, borgerne via. Vores Observationer. Vi har derfor valgt at benytte os den humanistiske videnskabsteori, hvor vi ser mennesket som mennesket er, og herfra benytte os af den kvalitative observation, hvor der er fokus på en mindre gruppe hvor vi gennemgår interaktionsbaserede iagttagelser. Vi vil herefter indsamle praksisfortællinger fra de forskellige besøg, som vi vil benytte til genstand for fælles fortolkninger og perspektiveringer - således at der kommer forskellige mulige tolkninger og perspektiver frem i analysen. Dette gøres efter hvert besøg. Vi vil under praksisfortællingen skrive ordret ned hvad der bliver fortalt.

(I interaktionsbaserede iagttagelser skriver observatøren eller i iagttageren ind i en protokol med nummererede sider og linjer, hvor hver linje indeholder en beskrivelse af en handlingsmæssig beskrivelse og/eller verbal kommunikation med plads til situationsbeskrivelser i margenen. Situationen, man nedskriver, er udvalget ud fra en bestemt formål, men observatøren nedskriver så vidt muligt det, der foregår, og teksten bliver herved ofte relativ lang set i relation til praksisfortællinger.)

Vi vil observere gruppen i en kortere periode, helt konkret over 3 besøg.
Vi er med i processen. Vi vil dokumenter med billeder og observationsnotater. Vi vil være empiriske neutrale, og se hvad der sker i nuet, for at skabe en konkret forståelse heraf. Således at vi vil kunne formidle iagttagelsen så levende som muligt. Vi vil benytte os af grundbogen: aktionslæring i pædagogisk praksis, hvor vi vil fordybe os i relevante emner fra bogen. Derudover har vi kontaktet en underviser fra Gråsten landbrugsskole, som vi håber vil være behjælpelig med at svare på nogle konkrete spørgsmål, samt videregive relevant viden.

Litteraturliste:

Miljøverndepartementet i samarbeid med Nordisk Ministerråd, TemaNord 2009:545. Aktiv Trykk as 06/2009 - oplag 1000. ISBN 978-82-457-0431-0

(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 84)

Udviklingsprojekt - Aktion igang! 

Vi har fået opstartet vores udviklingsprojekt, som 2 borgere har meldt sig til at være en del af. Desværre er dette færre end vi havde ønsket i første omgang, men nu da projektet er startet er det faktisk meget godt der ikke er flere deltagere. Her er også vigtigt at understrege at det er svært at skulle lave et udviklingsprojekt med en borger gruppe, hvor vi ikke kender til deres udfordringer inden projektets start. 

Dag 1: Bygge plantestativ

Vi startede den første dag med en af borgerne da den anden havde hjemmedag. Opgaverne i mellem os studerende var delt op allerede inden vi mødtes på Skovly. 2 skulle være aktive med borgerne, mens to havde til opgave at observer, notere og dokumenter med billeder. (Dette er aftalt med borgerne og godkendt!). Borger R1 som vi her kalder ham for at overholde tavshedspligten, var meget motiveret og klar på at komme i gang med opgaven. Så han var hurtigt med på hvad opgaven bestod af og gik hurtigt i gang. Vi har inden start aftalt med Skovly at opgaverne ikke tager længere tid end 45 - 60 min. da deres koncentration ikke magter mere. R1 er meget optaget af at skulle konstruere plantestativet, og opgaven er passende ift. til hans udfordringer. 

Dag 2: Plante planter og søge viden

Denne dag er en mandag - og er begge borgere er deltagende, den ene borger har dog haft en hård weekend og derfor hurtigt til at trække sig i baggrunden, men er alligevel med. Den anden borger viser stor interesse for plantningen, og kan godt lide at opgaven er inkluderende og giver mulighed for en god kommunikation. Han nævner selv ordet ''Teamwork'' som vi antager giver udtryk for at  fælles opgaven har en god værdi i hans optik. Borger R2 er meget begejstreret og kommer selv på den ide at komme billeder og en tekst ind på deres tavle på ipaden som, de andre værksteder også kan se. Han tager meget hurtigt ansvar for opgaven. Billederne de tager kan også give mulighed for at de kan kategoriser planten og observere plantens udvikling. Planten bliver hurtigt et fælles tredje for en god dialog omkring deres arbejde. 

Vi valgte ikke søge viden digitalt med borgerne, da vi vurderede at de ikke magtede mere denne dag. Derfor fortalte vi dem hvordan man passer planten, men også hvordan de selv med fingeren kan vurdere om planten mangler vand.