Dyrehold

Dyreholds opgave 

Vi har i studiegruppen valgt at vores dyr skal være en græshoppe. Dette fordi græshoppen har flere forskellige stadier i livet som er spændende at følge. 

Mål for dyreholdet:


1. Vælg en bruger/borger gruppe 

- ''Unge med generelle indlærings vanskeligheder med henblik på at styrke de sociale kompetencer''

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

- At brugergruppen har en forståelse for dyrets levevilkår, kredsløb samt måden hvorpå dyret udvikler sig.

- At brugerne ved hvilke andre dyr der kan spise græshopperne, og hvordan græshoppen indgår i den naturlige fødekæde.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

- Brugerne skal alle have mulighed for at komme i øjenhøjde med græshopperne, så de alle har mulighed for at tage ansvar for dyret, og derved blive ansvars bevidste. Derudover skal de lære noget om dyrets anatomi, terrariets indretning ift. hvordan dyret lever og hvad dyret lever af. Brugerne skal også have mulighed for at lære af hinanden, via. imiterende læring. Men først og fremmest er det os der skal være foran først og vise brugerne hvad det er for et dyr, samt via simple måder fortælle om dyret og deres levevilkår. Dette kunne evt. være via billeder og korte tekster, film og lyde. Brugerne skal have en grundlæggende forståelse for græshoppens kredsløb i naturen. 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

- Forudsige – at beskrive, hvad man tror vil ske,  Observere – at kigge nøje efter bestemte ting, Undersøge – at håndtere, vende og dreje, kigge nøje efter måske bruge udstyr/redskaber, Kommunikere – bruge fagord om aktiviteten, Drage konklusioner – at snakke om hvad man har fundet ud af og hvorfor.
- Naturfaglig dannelse, sigte efter et deltagende, kritisk og selvstændigt menneske, der engageret og refleksivt kan medvirke til at påvirke natur og miljøforhold.

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

- Når brugerne viser interesse og forståelse for dyret 

- Når brugerne ved hvad dyret har brug for og hvordan de lever bedst 

Uge 1-2 I disse uger skal dyreholdet etableres OPGAVE B

Naturfaglig viden

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring:

- Græshopperne spiser tørkost, græs og grøntsager. Men det bedste er, at give dem friske stykker kål hver dag, da dette mindsker chancen for at luftfugtigheden stiger hos dem. Det er der udfordringen med græs, er, at vi skal være 100% sikker på at det ikke er sprøjtet med gift, da de er meget overfølsomme over for dette. Som tørkost kan vi bruge hvedeklid eller havregryn. Væske får de igennem græs eller grøntsager. (www.dininsektbutik.dk)

- Højsæsonen for græshopper er august måned, da de lever bedst i varme. De kan leve i op til 35 grader. 

- Græshopperne gennemgår en ufuldstændig forvandling gennem en række nymfestadier. Deres livs cyklus kan være fra 1 - 7 år. Æggene lægges i løbet af sommeren.
Overgangen fra nymfe til voksen sker på forskellige tidspunkter fra forår til sommer afhængig af arten. 

- Størrelseforholdene er meget forskellige, de fleste græshopper kan nå en længde helt op til 12 cm og et vingefang på 23 cm. Men findes også helt ned til 1 cm. 

- Græshopperne kan springe op til 100 gange deres egen højde. De fleste græshopper har vinger, men de færreste arter benytter sig af det til andet end at flytte sig et par meter af gangen. 

- Nogle græshopper skifter farve efter omgivelserne. 

- Græshopperne er også kendt for deres sang, disse lyde laver de ved at gnide forskellige kropsdele mod hinanden. 

- Græshoppen har ører, disse sidder i bagkroppens første led. 

- Der findes både dagaktive og nataktive græshopper. 

Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

Den bedste måde at opbevare sine græshopper på er at holde dem i et terrarier/akvarier med god udluftning og en varmelampe. Man kan også godt bruge en plastik kasse med på limet metalgitter i toppen, men skal bare altid huske at opstille det så der ikke sker ulykker med varmelampe og plastik der kan smelte/gå ild i. Bundvarme anbefales ikke, fordi det gør luften så tør at græshoppen ikke kan skifte ham, og for mange vil sidde fast i hamskifte og dø. Græshopper skal holdes knas tørt, men med kraftig bundvarme kan der faktisk godt blive for tørt. I buret skal der ikke være bundlag, det er kun til besvær. Holdes der mange tæt sammen, så skal man være meget påpasselig med at holde rent, græshopper bære på en virus, og går de beskidt så dør hele bestanden let. Man skal tænke på at i naturen går de meget tæt, men er ikke det samme sted længere end der er mad, og der er ikke ret lang tid. 
Det gælder også hvis de holdes fugtigt, de skal holdes knastørt og som sagt rent. For at græshopperne kan komme væk fra hinanden, skifte ham i fred, og udnytte pladsen bedst muligt kan man bruge metalgitter. Man kan lime metalgitteret på siderne, eller den dovne måde krølle det lidt og sætte det forskellige steder i buret, så er det også nemt at fjerne ved rengøring. Græshopper skal altid have adgang til græs, (hvidkål kan til nød bruges),tørfoder fx hvedeklid, lys, varme, og god udluftning

- Terrariet skal indrettes med grene, jord og græs som vi selv har plantet. Heraf kan brugerne lære at plante græs og andre grøntsager som man kan fodre græshopperne med. 

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). 

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Hjemmesået hvede til græshoppeterrariet:

Film af græshoppesværm: 

https://da.sott.net/article/523-Grashoppesvarme-odelagger-landbrugsafgroder-i-landsby-i-det-sydlige-Rusland


Uge 3 OPGAVE C
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 

Vi kan lave nogle aktiviteter hvor vi kan drage pareller mellem mennesket og græshoppen: 

1. Dette kunne gøres ved at lave hoppe aktiviteter, hvor børnene skal hoppe lige så langt som græshoppen, altså 100 gange deres egen højde. 
2. Det kunne være en konkurrence hvor man skal gætte på hvilken græshoppe der hopper længst, dette kunne evt. gøres ved at komme græshopperne i en kasse og deri tegne et område, hvorpå vi kan måle hvilken en der hopper længst. 
3. Iagttage hvordan græshoppen ser ud i en stereoluppe 
4. Måle størrelserne uge for uge, i takt med at de går fra nymfe til voksen 
5. Iagttage hvordan de forskellige arter ser ud, og finde forskelle 
6. Tage børnene med ud i naturen for at fange græshopperne samt for at høre dem synge 
7. Riste græshopperne og spise dem 
8. Tage billeder på vej i processen 
9. Indrette terarier og ud i naturen og finde det der skal bruges 

11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Pædagogen skal indkøbe græshoppen, og kan i samråd med børnene aftale hvem der står for at fodre dem, måske lave en plan over dette. 

Uge 4 + 5 OPGAVE D

Dokumentation og formidling 
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

Vi vil dokumentere med billeder og film, hvor man kan se billeder af græshoppens udvikling. 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Vi vil tage ''beviser'' ud fra terrariet, og underbygge med billeder taget fra bøger. At lave måleforhold på tegninger, hvor børnene kan følge med græshoppens udvikling. 

Uge 4 + 5 OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
……,dkfie-dmcidohsb..o098?=mdfl.Hjeyhsnkwøaå´´?0wy1!!.
……….
……
.
.
…………
………………………..
…………………
……...ølkystrlfjbr3334?=
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med? 
Hvordan behandler man dyret, og hvad er okay at gøre ved dyret. Hvad skal den have at spise, hvornår skal den have mad, hvor meget spiser den, er den mæt. Er det okay at slippe græshoppen ud i naturen, er det etisk korrekt at gøre det? 
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Vores valg af dyr til vores dyreholdsopgave, danner netop ramme, for en mere observerende tilgang, med iagttagelse og observation.

I forhold til de to grupper børn fra Fjordskolen, som har deltaget i vores dyrehold med græshopper, så er beskæftigelsen med græshopper, et insekt, som giver anledning til andre opmærksomhedspunkter.

Det, som der er vigtigt at reflektere over her, er, at forholde sig til hvordan det har gavnet børnene at være med.

Det er først og fremmest vigtigt, at se på den motivation, som de gerne skulle have, for at være med i sådanne et projekt. Herved opretholdes deres koncentration og nysgerrighed, på både ny læring og egen viden.

At styrke børnenes ansvarsfølelse, som netop danner grundlaget for at lave de aktiviteter ordentligt. Selvom det ikke er et kæledyr, men et insekt, så passer vi på det og tager ansvar for, at respektere græshopperne. Det er noget som de i deres dagligdag kan bruge, om det så er i naturen eller andre steder, så ligger vigtigheden i at være forsigtig med sine omgivelser. Dertil også i forhold til græshoppernes behov, hvad de kræver og hvordan de lever - og ikke lever.

Derudover, det at begå sig i et socialt fællesskab og samarbejde med de aktiviteter, som vi har lavet med dem. Her er det vigtigt, at de kunne støtte og hjælpe hinanden og derved kunne spejle sig i hinandens handlinger.

Det er nogle punkter, som vi ser relevante inden for rammerne for et naturfagligt læringsmiljø med de overstående punkter, der også med til at styrke dem med en succesoplevelser for deres egen dagligdag.

Derfor har græshopperne været relevant for vores dyrehold. For både børn og voksne er græshoppens lyde, dens syngen, en genkendelig lyd. De fleste af os hører den lyd fra græshoppen, og kan relatere til en vis nysgerrighed. Derfor bunder læringen i, at tage et genkendeligt inskekt, som man samtidig ikke har den fuldkomne forståelse eller anelse for, og inddrage det til en læring og viden. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Ser vi på målet for pædagogikken, at fremelske menneskets evne til at forstå og handle integreret i samspil med sine levevilkår, er det nærliggende at se på udviklingen af det sociale plan hos gruppens medlemmer. Ved at indsamle relevant empiri og opnå kundskab omkring græshopper/dyreholdet, styrkedes det sociale i gruppen. Diverse færdigheder hos gruppens medlemmer blev sat på prøve, nye handlekompetencer opstod derfra, hvilket medførte en form for modning hos individet (Tordson, B. 2006, s. 20). 

En netop god oplevelse i dyreholdet er, at deltagerne, fjordskolens elever samt pædagogstuderende, arbejder med og derved kunne reflektere over deres opfattelse og forståelse af projektet. Derfor er udviklingen og forandringen af denne forståelse med til at sikre en nytænkning i form af tilgang, indretning og organisering omkring projektet med fx Fjorskolens elever. Det at se nysgerrigheden hos eleverne ændre sig til undren og deltagelse var den netop gode oplevelse for projektet. 

Kilde: 

Ejbye, Stokholm (2015): Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, Hanz Reitzels forlag, Århus.

Tordson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland. ISBN: 87-991268-1-8