Vi havde til formål at skabe rammer for et pædagogisk forløb, med fokus på naturoplevelser som skulle give en forståelse for naturen som et læringsmiljø.
''At ville noget med andre, det er ikke tilfældigt socialt forhold, men et særligt møde med det i sigte at bringe den anden i bevægelse''
Vores hovedfokus for dagen var at lære hinanden at kende, at skabe nogle rammer hvor der var plads til vores forskelligheder. Herunder vores forskellige erfaringer med naturen, vi har Thomas i gruppen som er rigtig god til alt der har med udeliv at gøre, dette er kun en fordel, fordi Thomas kan lære os andre en masse nyt, hvorimod vi andre er gode til andre ting som Thomas kan lære af.
Vi startede ud med at udforske stedet, for derefter at tænde bål til at lave varm kakao - selvfølgelig med fløde til. Derefter gik vi på udkig for at finde pinde til snobrød, i mens vi gik og ledte efter pindene så vi bla. Fodspor fra rådyr. Senere på dagen kogte vi en kylling til at lave hønsekøds suppe med snobrød til.
Vi mærkede hurtigt skovens effekt på os, vi kom alle ned i gear og nød at sidde der midt i skoven samlet om bålet. Bålet var et godt fælles tredje for nogle gode og dybe samtaler.
Vi talte meget om spørgsmålene: Hvorfor være i naturen, hvorfor lære om naturen og hvorfor forholde sig til naturen'' Vi kom frem til at skoven gør at alle kan være med uanset kompetencer, Illeris fremhæver at mennesket er dømt til at lære, hvilket også er vigtigt for at kunne være en del af en kultur. Men alle lære forskelligt, og ved at tage børn, unge og borgere med ud i skoven giver det mulighed for at lære ved at være i aktiviteten. Ved at tænke Antonovsky´s OAS ''oplevelse af sammenhæng'' hvor håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed er fokuspunkterne, har borgerne mulighed for at håndtere og opleve noget der vil give mening. Så den læreproces de skal igennem ude i naturen giver mening for dem, så de ikke føler det er en pligt at lære som skoven. Der skal være plads til at de kan lære af hinanden.
Fortsættes...
Kommentarer
Send en kommentar